Det er vigtigt, at man regelmæssigt kommer til tandeftersyn og får renset sine tænder. Her undersøger tandlægen / tandplejeren, om der er huller i tænderne, tendens til parodontose, fyldninger som skal skiftes og meget mere. Tænderne renses, og der fjernes tandsten, således at risikoen for udvikling af parodontose reduceres. Begyndende huller pensles med flour, og der instrueres evt. i brug af tandtråd og mellemrumsbørster.

Ved den regelmæssige undersøgelse indgår der en kontrol af tandkød og tandkødslommerne omkring tænderne. På den måde undersøges det, hvordan knogle og tandkød har det rundt om tænderne. Parodontose er ”de løse tænders” sygdom, og det er en af de hyppigste tandsygdomme. Sygdommen kan ramme os alle, men vi kan gøre meget for at forebygge den. Parodontose skyldes et sammenfald af flere forskellige omstændigheder, og i dag ved vi, at specielt tobak og mundhygiejne har stor betydning for udviklingen af sygdommen, men også genetiske faktorer spiller en stor rolle. Hvis tænderne ikke børstes helt rene, vil der samle sig bakterier langs tandkødskanten. Hvis disse bakteriebelægninger (kaldet plak) ikke fjernes, kan de forkalke og blive til tandsten. Plakken og tandstenen vil med tiden irritere tandkødet og føre til tandkødsbetændelse. Hvis bakteriebelægningen og tandkødsbetændelsen er til stede i mange år, kan der med tiden udvikles parodontose. Parodontose vil bevirke at tandens støttevæv – dvs. knogle og rodhindefibre – nedbrydes, hvorved tænderne løsnes og i yderste konsekvens må fjernes. Parodontose behandles med grundige tandrensninger med hyppige intervaller, samt grundig instruktion i, hvordan man derhjemme opretholder en optimal mundhygiejne.

Tidligere anvendte man både sølv og plast, når der skulle laves en fyldning i en tand. I dag er plast det mest brugte materiale, da det har mange både behandlingsmæssige og kosmetiske fordele. Plast har en limende effekt, som hjælper med at forstærke svage tænder, hvor det er nødvendigt, og en plastfyldning kan desuden tilpasses tandens farver.

De fleste former for kirurgi udføres. Det være sig eksempelvis fjernelse af (visdoms) -tænder, implantatbehandlinger, rodspidsamputationer og cysteudskrabninger.

En rodbehandling er påkrævet, hvis et kariesangreb går helt ind til nerven i tanden, eller hvis nerven er beskadiget af andre årsager. Under en rodbehandling fjernes tandens nerve og den kanal, der bliver tilbage, fyldes med et fyldningsmateriale. Det er oftest nødvendigt på et senere tidspunkt at beskytte tanden med en krone, da rodbehandlede tænder er mere skrøbelige. Det kan være nødvendigt at komme til behandling flere gange, når man skal have lavet en rodbehandling. Det er nemlig vigtigt, at tanden er symptomfri og ren, inden den lukkes igen. Efter endt rodbehandling kan man opleve smerter. Forsvinder de ikke, skal du kontakte os.

Et implantat kan være relevant, hvis man mangler en eller flere tænder. Et implantat er en kunstig tandrod fremstillet i titanium, som ved en mindre operation indsættes i kæben. Efter operationen kommer man til kontrol for at se, hvordan implantatet vokser fast. Ca. 8 uger efter at implantatet er indsat, kan der sættes en krone el. bro på implantatet/implantaterne. Implantater opleves og føles som naturlige tænder.